mandag den 23. februar 2009

Herman Bang som person




Herman Bang er født på Als d. 20. april 1857 og døde i Utah januar 1912. Han er ud af en børneflok på 6 hvor af han er den 3. Hermans far var præst og fik i 1863 arbejde i Horsens og i 1871 i Tersløse, da moderen døde. Derfor kom han også på Sorø Akademi og blev student i 1875. Samme år som hans far dør og derefter kommer han mest i sin farfars hus, men også han dør kun to år efter i 1877.

Herman Bang forsøger sig som skuespiller og forfatter, men får i starten mest succes med sin journalistik. Her skriver han for forskellige dagblade om kulturlivet og laver portrætter af forfattere. Portrætterne blev samlet til bogen ”realisme og realiteter” (1879).
Han udgiver også sin første bog ”Haabløse Slægter” i 1880, hvor han, som ofte set i Herman Bangs historier, tager udgangspunkt i sig selv. Her er det hans barndom, men også hans forestilling om, at han er den sidste tilbage fra en særlig slægt, han fortæller om. Han ender dog med at få en dom for pornografi for den, da hovedfiguren falder for meget ældre kvinde. I virkeligheden var Herman Bang dog bøsse, hvilket var ulovligt dengang.
Han havde, hvad vi ved af, ét lykkeligt kærlighedsforhold, som var til en skuespiller han mødte i Tyskland og rejste rundt sammen med til Wien og Prag i årene 1885-87.
Hans homoseksualitet gav ham mange tæv i pressen, og var en af grundene til at han så ofte rejst udenlands.
Hans særprægede attitude har med tiden givet anledning til meget spot. Udover sit homoseksuelle sidespring, var han meget nervøst anlagt og fik mange nervesammenbrud og var på den måde en meget skrøbelig personlighed. Han har også været indlagt på en pyskiatisk afdeling i 1891. Det var en periode, hvor han var igennem en af sine dybeste psykiske kriser.

Det han senere skal blive mest kendt for er hans indlevelsesevne og beskrivelse af de stille eksistenser. Det er stærke kvinder der er blevet svækket og lever deres liv passivt, hvis man overhovedet kan sige at de lever. Hans mest kendte historie ”Ved vejen” (1886) handler da også om en af disse kvinder.
Derudover er han kendt for sin naturalistiske og impressionistiske skrivestil, hvor han tager virkemidler fra teaterverdenen og putter ind i litteraturen, for på den måde at skabe en fornemmelse af at man er tilskuer til fortællingen og at det er virkeligt.

Herman Bang var en nuanceret forfatter der formåede at skrive utroligt meget, og utrolig meget godt. Ting der den dag i dag stadig læses ivrigt.

Litterær artikel om "Fortællinger" og Frøknen

Præsentation
”Fortællinger” er en novellesamling af Herman Bang fra Det Moderne Gennembrud og indeholder en række hverdagsfortællinger om såkaldte stille eksistenser. Heriblandt er historierne om Irene Holm, Frøken Caja, Pernille og Frøknen.
Jeg har i denne artikel valgt at koncentrerer mig om Frøknen. Dette er en kort fortælling der strækker sig fra side 53-58 og beskriver frøknens liv i provinsen.
Hun bor i et lille hus, sammen med hendes tjeneste pige Karen, begge har de gået alene gennem livet efter i en ung alder at være gået forkert af kærlighedens uransagelige veje. Her lever de et stille liv, hvor de hver aften sidder stille sammen og kigger på lygtetænderen, drikker te kl. 7 med frøknens veninde Line og i sommerperioden binder kranse af blomster fra den vildt voksende have. Højdepunkterne er når byen unge piger kommer til kaffe eller på besøg når kirsebærrene er modne, men selv dette er en tradition der gentager sig hvert år.

Personkarakteristik
Frøknen er en af Herman Bangs mange stille eksistenser. Hun er som de fleste af hans kvinde figurer paralyseret af vanernes tryghed lever dermed i sin egen lille boble, bange for den rigtige verden. Således undergår hun aldrig nogen udvikling, men forbliver denne uskyldige og skrøbelige frøken.
Hendes passive adfærd ses også i hendes forhold til naturen, hvor hun end ikke nænner at beskærer lindetræet ud til vejen. Hun er bange for forandring. Træerne symboliserer hvordan hun lever hele sit liv. Hun lader verden suse forbi hende uden at gøre noget selv. Uden selv og forsøge at holde styr eller trit med udviklingen. Derfor lever hun i stedet et liv med vaner, mange vaner. Hun bruger dem til at holde realiteterne, minderne og truslerne fra det virkelig liv ude.

Fortællerstil
Herman Bang skriver impressionistisk. Han viser personernes karakter gennem deres handlinger, eller mangel på samme. Læseren må derefter selv slutte sig til bevæggrunde og motiver. På den måde bliver stilen også meget virkelighedsnær. Bang prøver til tider ligefrem at skabe en form for scenisk eller fotografisk beskrivelse med en meget tilbagetrykket fortæller, og skjuler dermed det faktum at der er et fortolkende led mellem fortællingen og læseren.
I ”frøknen” beskriver han hende gennem naturen og haven, som fylder meget i fortællingen. Her beskrives hendes uskyld med de mange hvide liljer der er ”groet op til en hel skov, fuld af hvide kroner”. Som før nævn beskrives også hendes ønske om stilstand tydeligt i starten af novellen, hvor gartneren kommer, og det for hvert klip er ”som om det gjorde ondt inden i hende, og hun beder og beder for hver gren, at den kan han dog gerne lade blive siddende”.
Når vi læser føler vi blot at vi følger hverdagen, og tænker derfor ikke over at ord og beskrivelser er nøje udvalgt af Herman Bang og hvad han ønsker vi skal se eller synes.

For at understrege vanerne og stilstanden er historien fortalt i nutid. En effektiv måde at understrege at frøknen er sådan og bliver ved med at være præcis den samme til evig tid. Således ville det også have virket forkert med datid da det lægger op til en ændring ”der var engang … men så skete der … så nu er det anderledes” og dette er jo lang fra tilfældet i denne historie.

Fortolkning
Med sine stille eksistenser sætter Herman Bang gang i debatten om kvinderollen der var meget diskuteret under Det Moderne Gennembrud. Den beskriver hvordan mange blev fanget mellem en ny tid med mange muligheder og nye tanker og de gamle traditioner, der holder dem tilbage fra at sætte handling bag alle de nye flyvske tanker der opstår i perioden.

Reflektion over værkets aktualitet

Fortællingen om frøknen, fortæller grundlæggende om en ulykkelig person, der ikke formår at leve livet, og tage imod de gaver, det kan give. Derfor vil historie til evig tid være aktuel for "at gribe dagen" og leve livet vil altid være et tema der interessere os og er vigtigt for vores selvtilfredshed, lykke og dermed produktivitet og enve til at skabe nyt.
Historien kan på den måde virke som et wake up call, for dem hvis dage er begyndt at være ens og triste.

Information

Link til information om det moderne gennembrud:

http://www.leksikon.org/art.php?n=1759

Kilder:

http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm
http://www.litteratursiden.dk/forfattere/herman-bang
Efterskrift i værket af Eira Storstein og Peer E. Sørensen