Litterær artikel om "Fortællinger" og Frøknen

Præsentation
”Fortællinger” er en novellesamling af Herman Bang fra Det Moderne Gennembrud og indeholder en række hverdagsfortællinger om såkaldte stille eksistenser. Heriblandt er historierne om Irene Holm, Frøken Caja, Pernille og Frøknen.
Jeg har i denne artikel valgt at koncentrerer mig om Frøknen. Dette er en kort fortælling der strækker sig fra side 53-58 og beskriver frøknens liv i provinsen.
Hun bor i et lille hus, sammen med hendes tjeneste pige Karen, begge har de gået alene gennem livet efter i en ung alder at være gået forkert af kærlighedens uransagelige veje. Her lever de et stille liv, hvor de hver aften sidder stille sammen og kigger på lygtetænderen, drikker te kl. 7 med frøknens veninde Line og i sommerperioden binder kranse af blomster fra den vildt voksende have. Højdepunkterne er når byen unge piger kommer til kaffe eller på besøg når kirsebærrene er modne, men selv dette er en tradition der gentager sig hvert år.

Personkarakteristik
Frøknen er en af Herman Bangs mange stille eksistenser. Hun er som de fleste af hans kvinde figurer paralyseret af vanernes tryghed lever dermed i sin egen lille boble, bange for den rigtige verden. Således undergår hun aldrig nogen udvikling, men forbliver denne uskyldige og skrøbelige frøken.
Hendes passive adfærd ses også i hendes forhold til naturen, hvor hun end ikke nænner at beskærer lindetræet ud til vejen. Hun er bange for forandring. Træerne symboliserer hvordan hun lever hele sit liv. Hun lader verden suse forbi hende uden at gøre noget selv. Uden selv og forsøge at holde styr eller trit med udviklingen. Derfor lever hun i stedet et liv med vaner, mange vaner. Hun bruger dem til at holde realiteterne, minderne og truslerne fra det virkelig liv ude.

Fortællerstil
Herman Bang skriver impressionistisk. Han viser personernes karakter gennem deres handlinger, eller mangel på samme. Læseren må derefter selv slutte sig til bevæggrunde og motiver. På den måde bliver stilen også meget virkelighedsnær. Bang prøver til tider ligefrem at skabe en form for scenisk eller fotografisk beskrivelse med en meget tilbagetrykket fortæller, og skjuler dermed det faktum at der er et fortolkende led mellem fortællingen og læseren.
I ”frøknen” beskriver han hende gennem naturen og haven, som fylder meget i fortællingen. Her beskrives hendes uskyld med de mange hvide liljer der er ”groet op til en hel skov, fuld af hvide kroner”. Som før nævn beskrives også hendes ønske om stilstand tydeligt i starten af novellen, hvor gartneren kommer, og det for hvert klip er ”som om det gjorde ondt inden i hende, og hun beder og beder for hver gren, at den kan han dog gerne lade blive siddende”.
Når vi læser føler vi blot at vi følger hverdagen, og tænker derfor ikke over at ord og beskrivelser er nøje udvalgt af Herman Bang og hvad han ønsker vi skal se eller synes.

For at understrege vanerne og stilstanden er historien fortalt i nutid. En effektiv måde at understrege at frøknen er sådan og bliver ved med at være præcis den samme til evig tid. Således ville det også have virket forkert med datid da det lægger op til en ændring ”der var engang … men så skete der … så nu er det anderledes” og dette er jo lang fra tilfældet i denne historie.

Fortolkning
Med sine stille eksistenser sætter Herman Bang gang i debatten om kvinderollen der var meget diskuteret under Det Moderne Gennembrud. Den beskriver hvordan mange blev fanget mellem en ny tid med mange muligheder og nye tanker og de gamle traditioner, der holder dem tilbage fra at sætte handling bag alle de nye flyvske tanker der opstår i perioden.